fredag den 25. maj 2012

Bolaven Plateau - Vandfaldsekspressen

Fra Pakse tog vi på en knallert tur til Bolaven Plateau som er kendt for silke og kaffe produktion og en masse spektakulære vandfald.  Første stop var Tat Fane, et dobbelt vandfald, hvor to floder mødes, og ”falder” ud over den samme klippe -en noget fesen oplevelse da man kun kunne se vandfaldene fra et udsigtspunkt ved et overpriced resortcenter! Vi kørte derfor hurtigt videre til næste vandfald: Tat Niang, her i området lavede de særlig fairtrade kaffe (til 18000K for en kop) og både vandfaldet og omgivelserne var smukke. Man kunne bade, men desværre var vejret for første gang ikke helt med os, så vi droppede svømmeturen. Vi fortsatte til Laos’ kaffe hovedstad numero einz, muligvis verdens mest triste by. Herfra kørte vi igennem enorme kaffe plantager, op og ned gennem dale med smukke vandløb og fantastiske udsigter –her fik man virkelig indtryk af at man kørte oppe på et plateau! Vi stoppede i byen Tat Lo opkaldt efter et vandfald som vi aldrig fandt, men i byen var der dog et andet smukt vandfald nemlig Tat Hang. En hyggelig landsby hvor vi tilbragte natten i en siv hytte, men med udsigt over vandfald og flod, 30000K –svare til ca 20kr. Vi startede dagen i dag med en morgen dukkert i floden, og hoppede herefter på knallerten, tilbage til Pakse. Turen hjem var smuk, og der var som der er overalt i Laos, masser af mennesker og dyr på vejen. I landsbyerne går hunde, køer, grise, geder og høns frit rundt som det passer dem, det er lidt svært at forstå hvordan de ved hvis der er hvis, men det ser meget hyggeligt og harmonisk ud, men gir selvfølgelig lidt trafikale problemer!

                                        Vandfaldsekspressen på tur
                                        Ok udsigt til en tyver
                                        Bungalow tre fra højre var vores
                                        Tat Hang
                                        Drømmesengen
                                                Næste morgen! Knap så meget vand, vi var vist heldige

Ingen kommentarer:

Send en kommentar