mandag den 14. maj 2012

Rejsen til Vientiane

 
                                                    Flot traktor med plov!
Vi passerede også Lush Mountains som toget sneglede sig igennem, det stoppede ved hver en lille flække hvor stationerne mindede om et dansk bus stoppested.
På den anden side af bjergene kom vi til Thailands riskammer, her var rismarker så langt øjet rækker og endnu flere interessante landbrugsmaskiner!

Første stop på turen var i byen Khorat. En by på ca 200.000 indbyggere. Byen er helt uberørt af turisme på grund af dens beliggenhed og vi så at thaierne her, havde en meget høj leve standart i forhold til Bangkok.
Efter et par dage her, hoppede vi igen på toget for at komme op til grænsebyen Nong Khai. Igen en primitiv togtur, dog med plastic sæder denne gang, og hvor vi så mere af Thailands smukke natur og opdyrkede landbrugsarealer. Her var både vandbøfler og sortbrogede malkekøer samt de thailandske hvide køer med lange øre!
I Nong Khai fandt vi et lille hyggeligt hostel med udsigt til Mekong floden. Byen var hyggelig men også meget præget af de Europæiske mænd med thailandske damer, der skal havde fornyet deres visum hver tredje måned, for at kunne blive i landet. Vi brugte vores tid på at spise god mad fra gade køkkenerne og de små åbne restauranter, slappe af på promenaden langs floden, samt at forberede os på Laos (sprog og logistik.)
I dag er vi taget over grænsen til Laos, og sidder nu på et lækkert hostel i hovedstaden Vientiane (igen ved Mekong flodens bred), nettet her er tilgengæld ikke til at arbejde med, så vi oploader flere billeder når det er muligt.
I aften skal vi ud og se nærmere på byen og i morgen starter turen ned gennem Laos!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar