torsdag den 21. juni 2012

Kep

Verdens kedeligste og mest forblæste by. Så vi gik i vandkanten eller spillede Yatzy. Det var rart bare at være tvunget til at slappe af.

                                          Vores udsigt



                                                    Den store havfrue med bikini



Sihanuokville

Efter godt fire en halv uges rejse uden at havde set hav, besluttede vi os til at tage natbussen til Sihanoukville hvilket svarer til Danmarks Løkken. Planen var at slappe af og bade et par dage.


                                                   
                                              Aftensmad i vandkanten


Efter en enkelt dags badning tog vi på en endags båd tur, for at se Ream nationalpark. Efter hård regn hele natten og overskyet vejr blev vi hentet og kørt ud i nationalparken, herfra sejlede vi ca. 2 timer på en bred flod, hvorefter vi blev dumpet i flod udløbet, fordi det var ebbe og båden ikke kunne komme i land med sin tunge last. Så skulle der trekkes godt en halv time, for at komme til en badestrand. Turen førte gennem en landsby lidt skov og to ny anlagte Kinesiske veje, for det viste sig at regeringen havde solgt den strand vi skulle til, til Kineserne for de næste 99 år. Stranden var god men vejret var overskyet, så det blev kun til en enkelt dukkert. Så trekkede vi tilbage, fik mad og sejlede hjem. Turen var noget af en skuffelse da guiderne ikke vidste noget om den park de havde været ranger i, i 8 år, så vi kunne desværre ikke få noget at vide om området eller dets plante og dyreliv.

                                          Folkene til venstre leder efter østers med perler



                                          "Jungle"

                                          Kinesisk vej midt i national parken

                                         

Dagen efter tog vi en stranddag mere og rejste så til Kep!   

torsdag den 14. juni 2012

En legendarisk weekend!

Weekendens højdepunkt var naturligvis ølbowling og landskampen mod Holland! Ølbowlingen forgik på Riverside som er Phnom Penhs strand promenade. Det blev noget af et tilløbsstykke og enkelte så på i alle 5 timer. Efter endt kamp var vi helt klar til at se Danmark tvære Holland, som vi så på sportsbaren Scor.


                                         God mexicansk mad og  en stærk margarita som opstart til ølbowling.

                                          Let the games begin!

                                          Presset, meget presset!

                                          Det blev noget af et tilløbsstykke, de lokale viste stor interesse i den nye sportsgren.

                                          God stil!


                                          Fire flotte danskere klar til kamp!



                                         Sofahygge under landskampen.

                                          Så står der vidst 1-0 til DK!!!

                                         Så blev der lige hoveret!!!

Siem Riep: Angkor Wat

Busturen herop blev noget af en oplevelse, da vi for første gang på vores Asientur ankom til tiden. Dette kostede dog en høne livet, utallige hårde opbremsninger og 5,5 times konstant dytten og blinken med lyset. Chaufføren virkede som om han deltog i et motorløb, men vi kom frem i god behold, selv om vi et par gange tvivlede…

Vi havde besluttet at vi ville cykle rundt mellem de forskellige Wats omkring Angkor Wat. Det var en fin cykeltur på overraskende gode veje, men hele Angkor området er selvfølgelig også japansk ejet, umiddelbart en dårlig forretning for Cambodja da det er landets største seværdighed! Det var imponerende at se de store og meget velbevarede ruiner af de mange Wats. Vi startede ved det kendte Angkor Wat, herefter stoppede vi ved Bayon, kendt for dets mange udhuggede sten hoveder og til sidst det imponerende Ta Prohm, som er ved at blive overtaget af jungle (Det var også her scenen til Tomb Raider med Angelina Jolie blev filmet!). Selv om det var dejligt at cykle fik vi  seriøst ondt i røven de følgende dage.

Vi måtte desværre droppe at tage ud til de flydende byer på Tonlé Sap Søen da der ikke var vand nok til at de var rigtig flydende, så det blev i stedet til en shoppe dag på markedet og en tur rundt i byen. Inde vi igen satte næsen mod Phnom Penh og hvad der skulle vise sig at blive en legendarisk weekend.
                                          Det klassiske Angkor Wat billede, som ses overalt i Cambodia.

                                          Knage i fin stil på vej gennem porten til Bayon Wattet.

                                          Bayon Wattet er kendt for sine mange store ansigter.

                                          HD som Khmer

                                          Tiltrængt pause for bagen, de bruger øjensynligt sten som sadler hernede!

                                                                                        
                                         Ta Prohm, verdens sejeste Wat!
                                              Knage er blevet fast inventar i Ta Prohm!

mandag den 4. juni 2012

Cambodia – Phnom Penh

Vi ankom til Phnom Penh efter 14 timers bus tur. Her fandt vi hurtigt en tuk tuk og kørte mod Wat Langka og dens nærliggende bargade hvor Liquid ligger. Her mødtes vi med Jeppe og fik en tiltrængt kold bajer! Jeppe introducerede os til byens natteliv, det var hyggeligt men de fjorden timer sad lidt i benene. Søndag tog vi på pub crawl på Jeppes søndags værtshuse og fik mødt en masse lokale. Mandag tog vi med Jeppe til Wat Phnom for at se udsigten over byen og opleve aber, der lever omkring wattet, desværre havde træerne blade og aberne var forsvundet så vi så ikke så meget... Om aftenen havde vi brug for lidt opmuntring, så vi tog på diskotek og dansede grimt.

Vi var naturligvis nødt til at tage ud og se Tuol Sleng museet eller S21, som er det mest berygtede Khmer Rouge fængsel i Cambodia, en meget stærk oplevelse, der gav et indblik i hvor forfærdelig en historie Cambodia har. Dagen efter tog vi lidt uden for Phnom Penh for at se Killing Fields of Choeung Ek, en massegrav plads, hvor de fleste efter deres tortur helvede i S21 endte deres dage på de mest uhumane måder. Herefter fordøjede vi dagenes indtryk på Liquid, som også er ved at være vores stamsted i Phnom Penh!

Ellers har vi udforsket og udnyttet byens mange vestlige køkkener; spaghetti bolognese, crepes, durums, alt uden ris og nudler! Fredag vendte Iben tilbage efter en noget ekstrem felttur i Laos, så vi har fået mange vilde historier fra den rigtige jungle over kolde øl og drinks de sidste par dage!
I dag er vi taget nordvest på, til Siem Riep, her er planen at vi skal ud og se på Angkor Wat og ud og se de flydende byer på Tonlé Sap Søen

                                         Casa del Jeppe

                                         Killing fields

                                         På byvandring i Phnom Penh

                                         Tiltrængte øl på Liquid

                                         Konsert på Paddy Rice                                       

                                                 Terrasse fest med Ibens venner